Billigt bredbånd, i hjemmet og på farten

Denne artikel kan kun læses, fordi vi bruger internet. Uden en stabil internetforbindelse, ville en stor del af det liv, vi alle tager del i, være skrinlagt. Arbejde, skole og fritid foregår for stadig flere mennesker via en internetforbindelse. Og der er ingen tegn på, at den udvikling står til at ændre.


Internettets pris
Men internettet kommer med en pris. I dag er der efterhånden så mange internetudbydere i Danmark, at markedet kan virke rodet og ikke særligt gennemsigtigt. Skal det være med eller uden streamingtjenester? Hvor høj hastighed skal der være på upload/download? Betales der for noget, man ikke vil bruge, eller er de tjenester, man har købt ikke tilstrækkelige? Og hvordan kan man finde den helt rigtige bredbåndsudbyder?

Billigt brugbart bredbånd
Hvor bredbåndsløsninger før har været en kombineret tv/internet-løsning, så vælger flere forbrugere i dag tv-løsningerne fra, imens internetkvaliteten i stedet højnes. Årsagen til dette er, at internettet har en meget bredere funktion i dag, end det tidligere har haft. I dag kan alle tv-kanaler ses via internettet. Det giver mange brugere incitament til at fravælge betalingskanalerne. I stedet spoles streamingtjenesterne igennem for den lige præcis dén underholdning, man selv står og mangler. Der kan være gode penge at spare, hvis man kan undvære det traditionelle flow-TV. Men faktisk har denne form for internet sit fysiske udspring hos netop tv’et. De såkaldte COAX-stik, som bruges til at forbinde kabel-tv, tjener også de stationære bredbånd, som er en populær kilde til et stabilt internet i mange danske hjem. Fordelene ved et stabilt, traditionelt bredbånd er til at få øje på. Udover den stabile internetforbindelse er hastighederne for både upload og download, i mange tilfælde, hævet til fantastiske 1000/100 mbit. Med de hastigheder kan du streame den nye Star Wars film, imens du downloader GTA IV eller lignende. Din forbindelse er kort sagt skudsikker, når du kommer op i de hastigheder. Samtidigt har de senere år budt på en skarp konkurrence inden for netop traditionelle bredbånd. Efter Fastspeed gjorde sit indtog for lidt over et år siden, har markedet generelt ændret strategi, og i dag er den ”rene” internetløsning i meget højere kurs end de tidligere pakkeløsninger. Samtidigt er prisen på stabilt internet faldet. Derfor kan vi i dag få stabile, effektive internetløsninger for mindre end 300 kr. pr. måned pr. husstand.

Til dem på farten
Men det kan selvfølgelig også gøres billigere end dette. Det er ikke sikkert, at man har behov for hverken streaming, eller store downloads. Hvis forbindelsens kvalitet og effektivitet ikke holder dig vågen om natten, men du til gengæld er meget væk fra dit hjem og dermed bredbåndsløsningen, så er et mobilt bredbånd måske løsningen for dig. De mobile bredbånd er mere ustabile, da antallet af brugere på masterne ofte variere med netop de mobile bredbånd. Men hvis du blot ønsker et netværksforbindelse, der kan lede dig til Facebook, diverse nyhedsmedier og sørge for lidt sprødt Spotify, så er de mobile bredbånd måske løsningen for dig.

De mobile bredbånd har hver især forskellige gb data – hvilket bedst kan oversættes til mængden af internet. 1 GB data svarer ca. til 1 times film, man streamer. En times musik havner på ca. 100 MB, svarende til 0,1 GB. Det er vigtigt at vælge den rigtige løsning, så du har det, som du har behov for, uden at betale for meget. Oftest udbydes mobile bredbånd i størrelserne 50, 100, 200 og 500 GB. Priserne er ofte højere end traditionelt bredbånd, hvis man vælger de større pakker, men der kan være penge at spare, hvis man vælger en mindre pakke.

Skriv et svar