fbpx

Danske Bank aktier

Over det seneste år har der været kæmpe fokus på Danske Bank i medierne. I samme periode er deres aktier dykket voldsomt, så derfor har det været en af de mest interessante aktier at holde øje med på det danske marked.

Kort om Danske Bank aktier

Danske Bank er den største bank i Danmark og har økonomiske interesser, der strækker sig vidt. De står for godt 27% af alle lån på det danske marked og har den største kundeandel i landet. Trods størst aktivitet herhjemme i Danmark, er Danske Bank dog også aktiv i udlandet. For eksempel i de øvrige nordiske lande, samt i Storbritannien og Irland, m.fl. Banken tilbyder både ydelser for privatkunder og for erhvervskunder. Der er desuden mulighed for online private banking.

Banken er listet som et aktieselskab hos Nasdaq Copenhagen, hvilket gør det muligt for investorer at købe og sælge aktier i selskabet.danske bank aktier

Da Danske Bank er en af de største virksomheder i Danmark, har deres aktie også længe været en af de mest handlede danske aktier.

Fra finanskrisen og frem til begyndelsen af 2018 gik det glimrende for Danske Bank, og aktierne var generelt i fremgang. Midt i 2017 nåede aktien op på en kurs på 257 kroner, den højeste kurs i en periode på 20 år. Efter hvidvaskskandalen i 2018 begyndte det dog at se sort ud for Danske Bank-koncernen, og det fik også negative konsekvenser for aktierne.

Udviklingen i løbet af 2018 og 2019

Hvidvaskskandalen førte til manglende troværdighed, og kunderne syntes mærkbart dårligere om Danske Bank efter sagen kom frem. Kursen på Danske Bank aktien faldt drastisk i løbet af den sidste halvdel af 2018, og trods mere stabilitet i 2019, præsterer Danske Bank stadig utroligt skidt, når vi ser på aktierne.

Sidst i marts 2019 faldt kursen helt ned til 116,75 kroner. Cirka en halvering i forhold til aktiens værdi året før.

I løbet af 2018 havde Danske Bank den værst præsterende aktie blandt alle nævneværdige banker i Europa. Mange udenlandske investorer nægtede at røre ved banken og dens aktier som følge af hvidvaskskandalen.

På den positive side skete aktiefaldet som følge af en enkelt skandale, så der er håb om forbedring hos Danske Bank. Da banken altid har været kendt for en stærk indtjeningsevne, og allerede er ret veletableret i Norden, kan Danske Bank aktier sagtens blive interessante for investorer igen. Efter det store fald har aktien nemlig generelt ligget på det samme stadie i en række måneder, så der er mere stabilitet nu, end der var i løbet af 2018.

Køb og salg af Danske Bank aktier

Alle har mulighed for at købe og sælge aktier i Danske Bank. Du kan investere i aktien via egen bank eller ved at benytte en investeringsplatform på nettet. I april 2019 har Danske Bank en officiel kurs på 127 kroner.

Summary
Review Date
Reviewed Item
Danske Bank aktier
Author Rating
41star1star1star1stargray