Aviser har været til stede i flere hundrede år. Både i Danmark og i udlandet. Over en lang årrække var aviser det primære informations middel blandt befolkningen. Det har ændret sig på grund af internettet, men aviser er stadig populære og har stor indflydelse på samfundet. Her får du viden om de største aviser i Danmark.
Landsdækkende aviser
Flere danske aviser er landsdækkende – det vil sige at de publiceres i hele landet og ikke bare i enkelte regioner, i modsætning til lokalaviser. De landsdækkende aviser er de største, og det er typisk dem, der har mest indflydelse.
Her er de største landsdækkende aviser anno 2019:
- Politiken
- Jyllands-Posten
- Ekstra Bladet
- BT
- Berlingske
- Børsen
- Kristeligt Dagblad
- Information
Af disse er det Politiken og Jyllands-Posten, som har størst cirkulation. Alle de landsdækkende aviser har også fremtrædende hjemmesider, hvor Ekstra Bladets nok er den mest kendte. 
Det er værd at bemærke, at flere af aviserne publiceres af samme ejer. JP/Poltikens Hus står både bag Jyllands-Posten og Politiken, hvilket navnet også antyder, men de publicerer faktisk også Ekstra Bladet. Samtidig er der BT og Berlingske, der begge publiceres af Berlingske Media.
Derudover er der gratisaviser, hvor Metroxpress er et eksempel på en avis, der også kan fås i hele landet, men som ikke leveres direkte hjem til folk. Deres aviser findes i stedet i offentligheden, særligt i busser og på stationer.
De danske avisers historie
Flere af de danske aviser har en lang historie bag sig. Traditionelt tager det tid at etablere en stor avis, og alle de nævnte landsdækkende aviser er mere end 100 år gamle – dog med undtagelse af Dagbladet Information, der er fra 1945.
Den første avis i Danmark blev udgivet i 1634. Den blev dog skrevet på tysk. Den ældst bevarede avis, som er skrevet på dansk, er fra 1657.
Berlingske Tidende er den ældste af de nuværende aviser. Berlingske kom på gaden for første gang i 1749, men der er sket meget over årene. I begyndelsen blev den omdelt få gange om ugen, inden det blev almindeligt at publicere aviser dagligt.
Aviserne stod for at informere borgerne i flere hundrede år. De havde deres gyldne tider i løbet af hele 1800-tallet, og især i 1900-tallet hvor cirkulationen virkeligt steg.
Aviserne kan kategoriseres i forskellige formatter:
- Omnibusaviser som dækker generelle nyheder (gode eksempler er JP, Politiken og Berlingske).
- Tabloidaviser som typisk søger sensationer og sætter større fokus på rygter (eksempler er Ekstra Bladet og BT).
- Nicheaviser der har et helt særligt fokuspunkt. Nicheaviser er fx Børsen, Kristeligt Dagblad og Information.
Fremtidsudsigter for de danske aviser
For bare få år siden var fysiske aviser ekstremt populære. De eksisterer stadig, men de sælger ikke lige så godt som før, og deres relevans er blevet langt mindre som følge af internettets udbredelse.
Derfor har mange aviser i stedet forsøgt at indtage internettet. Med forholdsvis fin succes, idet flere af avisernes hjemmesider rangerer som nogle af de mest populære hjemmesider i Danmark.
Men de dominerer ikke længere markedet for nyheder – sociale medier har skabt en stor konkurrence på dette punkt. Og sådan kommer det formentligt til at fortsætte. De danske aviser forsøger nu bevidst at få succes på internettet.
Det betyder dog ikke, at fysiske aviser vil udgå, for de er fortsat relevante, så længe der er potentielle læsere – og det er der trods alt stadig. I fremtiden kan vi nok forvente, at avisernes primære aktivitet finder sted på nettet, men at de fysiske aviser stadig vil være til stede. Nicheaviser kan potentielt få bedre vilkår end de store aviser, da læserne typisk er mere dedikerede.
