Det er populært som aldrig før, at handle ind på nettet. Det er dog ikke kun nettets mange webshops, der hitter blandt danskerne. Vi køber og sælger også hos hinanden i stor stil – og det er der faktisk masser af sund fornuft i, for selvom du ikke kan bruge en ting mere kan der sagtens være en anden person, som kan få glæde af den. Handlen mellem private foregår både på de sociale medier og på forskellige online brugtmarkeder. Et af de største brugtmarkeder på nettet herhjemme hedder Gul og gratis. I dette blogindlæg skal vi se nærmere på, hvordan du kan få fragtet dine køb eller salg når du handler på Gul og gratis.
Køb brugt med god samvittighed på Gul og gratis
Kan du godt lide at gøre en god handel? Så bør du tage et kig på gulogggratis.dk, her finder du nemlig et kæmpe udvalg af annoncer for brugte ting, som folk vil sælge. Inden du for eksempel køber en ny cykel, kan du jo tage et kig på Gul og gratis og se om der ikke er en flot brugt cykel, der passer til dine behov. Det kan også være, at du har en ting, der er i fin stand, som du gerne vil sælge. Gul og gratis blev etableret som en annonceavis tilbage i 1991 af Stiftstidende, men er altså i dag også en markedsplads på nettet.
Gul og gratis fragt
Mange tænker måske, at der er bøvlet med fragten når man handler brugt på nettet i forhold til når man bestiller på en webshop. Men det behøver faktisk slet ikke at være så vanskeligt med porto og fragt når du handler på Gul og gratis. Du kan nemlig vælge fragt direkte på Gul og gratis hjemmeside og betale for portoen her. Det er meget enkelt at anvende Gul og Gratis fragt modul, og her er mulighed for at vælge mange leverandører til at få fragtet dine køb eller dine salg. Her kan du både vælge Gul og gratis GLS, DAO, Post Nord og Bring.
Hvad koster Gul og Gratis porto?
Prisen på din forsendelse afhænger først og fremmest af hvad du skal sende. Der er selvfølgelig stor forskel på, om du skal sende en lille pakke på under et kilo eller en stor pakke der vejer over 10 kg. Hvis du vil vide hvad portoen koster, kan du indtaste pakkens størrelse og vægt på Gul og gratis fragtside og se prisen hos de forskellige fragtfirmaer, det er nemt og enkelt at bruge!