Hvad koster det at få plastvinduer?

Du står overfor et stort valg, hvis du snart skal udskifte dine vinduer. Der findes rigtig mange forskellige typer af vinduer på det danske marked, og det mest basale valg omhandler vinduets materiale.

Før i tiden var vinduer lavet af træ, men der findes flere alternativer i dag. Et populært alternativ til trævinduer er vinduer i plast. Her kan du læse mere om plastvinduer.

Fordele og ulemper ved plastvinduer

Der er både fordele og ulemper ved at vælge plastvinduer, og det er vigtigt, at du har kendskab til disse fordele og ulempe, før du begynder at beregne priser på nye plastvinduer.

Fordele ved plastvinduer

Én af de største fordele ved plastvinduer er deres lange levetid, og de er normalt den mest holdbare type af vinduer. Det skyldes ganske enkelt, at de ikke kan absorbere vand, og derfor nedbrydes de heller ikke på samme måde. Det er især en fordel ved vinduer placeret på nordsiden af huset, da de normalt bliver hårdest udsat for fugt.

Plastvinduer har også ufatteligt lidt vedligehold, hvilket er den primære grund til at mange overvejer plastvinduer. Du skal blot sørge for at vaske vinduesrammen, når du også vasker vinduerne. Dette sikrer, at vinduerne bliver ved med at se pæne ud.

Sidst, men ikke mindst, har plastvinduer også et moderne og minimalistisk udseende. Før i tiden havde plastvinduer en tendens til at være en anelse tunge og klodsede, men det er ikke længere tilfældet i dag.

Ulemper ved plastvinduer

Plast er et godt materiale til vinduer, men det har også nogle ulemper. Plastvinduer er ekstremt holdbare, men det kan være svære at reparere, hvis der kommer en skade på plastik. Der kan for eksempel opstå en skade, hvis vinduesrammen får et kraftigt slag eller lignende. Hvis der først kommer buler eller revner i vinduet, kan det være meget vanskeligt at lave en reparation, og så er det nødvendigt at udskifte hele vinduet.

Plastvinduer har også den ulempe, at du ikke har mulighed for at ændre farve på vinduer. Trævinduer kan males i nye farver, men plastvinduer bør bestemt ikke overmales. Dette er dog også vinduernes fordel, da det hænger sammen med at de ikke kræver vedligehold.

Prisen på plastvinduer

Du begynder sikkert allerede nu at tænke på priser, hvis du er overbevist om, at plastvinduer er det rette valg til dig og din bolig. Det er dog meget svært at give en præcis pris på plastvinduer, da prisen er meget afhængig af forskellige faktorer.

Først og fremmest afhænger prisen af, om du ønsker forskellige ekstrafunktioner til dine vinduer. Her kan der for eksempel være tale om specielle typer af glas, udluftningsventiler og lignende. Åbningsfunktionen har også effekt på prisen, og du bliver nødt til at kigge nærmere på priserne hos specifikke forhandlere for at få en idé om prisniveauet.

Generelt skal du forvente at plastvinduer er en anelse dyrere end trævinduer. Til gengæld holder de også i længere tid og kræver ikke vedligehold, så prismæssigt er det ikke en ulempe at vælge plastvinduer.

Alternativer til plastvinduer

Et træ- og aluminiumsvindue kan være et oplagt alternativ, hvis du gerne vil have vinduer med mindre vedligehold og for eksempel ikke bryder dig om udseendet på plastvinduer.

Træ- og aluminiumsvinduer er trævinduer, som er beklædt med en tynd liste af aluminium på ydersiden. Denne liste beskytter træværket mod vind og vejr, hvilket også betyder mindre vedligehold. Samtidig bevarer du også en flot træprofil på vinduets inderside.

I sidste ende er det op til dig, om du vil have plastvinduer eller ej. Det er en fantastisk vinduestype med mange fordele

Skriv et svar