Hvad koster et nyt køkken? Hint: Det er billigere end du tror!

Skal du have lavet nyt køkken, er det naturligvis altafgørende for prisen, hvor meget du skal have lavet om. Et nyt køkken kan nemlig både være en ny bordplade og nogle andre skabe, men det kan også være at det gamle køkken skal rives fuldkommen ned.

Hvor meget skal laves om?

Betegnelsen “nyt køkken” kan dække over mange forskellige ting. Hvor meget du får lavet om i dit køkken, kommer i høj grad til at afgøre, hvor dyrt det bliver i sidste ende. For eksempel vil det ofte hive prisen gevaldigt op, hvis du skal ændre på el- og vvs-installationer, hvilket kan være nødvendigt i forbindelse med at rykke vasken.

Her kan du læse mere om hvad et nyt køkken koster, der er nemlig mange ting, der spiller ind i prisen for dit køkken. Vil du blot give dit køkken et nyt udseende, kan du sagtens komme i mål, uden at du skal bruge særligt mange penge. Hvis du vil have nye hvidevarer og skuffer, kan det dog godt blive en dyr fornøjelse. 

Et simpelt trick; belysning

Vil du gerne have et ganske simpelt trick til at ændre stemningen i rummet fuldstændig, er det en god idé at fokusere på belysning. Valget af pære, lampe samt placering kan nemlig gøre enormt meget i forhold til, hvordan rummet bliver lyst op, og dermed hvordan det bliver præsenteret.

Tilsæt et rustikt præg til køkkenet med en maritim skotlampe i messing. For tiden er det nemlig moderne med de mere rå detaljer som eksempelvis kan være lamper i metal. Bare ved at skifte dine lamper, vil du sandsynligvis føle, at dit køkken er blevet et helt andet rum.

Valget mellem skuffer og skabe

Kigger du efter opbevaring af dine køkkenredskaber, vil valget typisk stå mellem skuffer og skabe. Skuffer kan være fordelagtige, fordi de giver et godt overblik over dine ting, men til gengæld er skuffer også dyrere end skabe. 

Vil du gerne spare penge, er det derfor værd at overveje, om du i din plan kan erstatte nogle af skufferne med skabe. Desuden er det billigere at købe en bred skuffe end to smallere skuffer. Derfor kan det ligeledes være en idé at slå nogle af skufferne sammen.

Det kan være svært at bedømme, hvor meget man skal gå på kompromis med ens ønsker til køkkenet i forhold til prisen. I sidste ende vil du nok ende med at bruge køkkenet i mange år, og derfor er det virkelig vigtigt, at du bliver tilfreds. 

Hvor stort er dit køkken?

Det lyder basalt, men i virkeligheden er det de færreste, der tænker over, at det selvfølgelig er dyrere at ombygge et større køkken. Med et større køkken er det nemlig nødvendigt, at der er flere elementer til at fylde rummet ud, og dette kan eksempelvis gøre det til en nødvendighed at købe flere skuffer eller skabe. 

Har du leget med tanken om at udvide dit køkken, er det derfor værd at undersøge, om din økonomi kan holde til de ekstra køkkenkvadratmeter. Hvis du arbejder ud fra et budget, betyder et større køkken nemlig, at der er færre penge til rådighed til de enkelte elementer. 

Installationer af el og vand

Er du på udkig efter en billig løsning til transformationen af dit køkken, er det en god idé at bevare de nuværende installationer af vand og el. Typisk kan det nemlig løbe op i mange penge, hvis du eksempelvis skal have rykket håndvasken. 

El- og VVS-installationer skal udføres af fagfolk, hvis forsikringen efterfølgende skal dække. Derfor er dette ikke en opgave, som du selv kan løse, og dermed kan det være svært at spare penge på dette punkt. 

Undervurder ikke hvad maling kan gøre

Ønsker du dig brændende et nyt køkken uden at have penge på lommen? Eller slår drømmen om et nyt køkken ned i dig, så du bare må komme i gang med arbejdet? I disse tilfælde er det en god idé ikke at undervurdere hvor meget maling egentlig kan gøre. 

I rigtig mange tilfælde kan en anden farve på en af væggene nemlig ændre hele køkkenets udtryk. Vil du gerne beholde væggens farve, kan det desuden være sjovt at lege med andre farver på skabslågerne eller en ny farve til gulvet. 

Er du på udkig efter en mere alternativ løsning, kan du desuden købe alle mulige former for folie. Du kan blandt andet få folie, der ligner marmor eller træ, som du kan sætte op på din bordplade. 

Slip kreativiteten løs i genbrugsbutikken

Er du i udgangspunktet tilfreds med køkkenets form kan en tur i en genbrugsbutik være lige det, som du trænger til. Her kan du nemlig finde oceaner af kopper, tallerkner, lysestager, vaser, kander og listen bliver ved.

Typisk er nogle af disse ting mere personlige og farverige end i andre butikker, og dette danner et godt grundlag for et unikt køkken.

Skriv et svar