Realkreditlån er populære, og med god grund: Denne låntype anses ofte som en af de bedste, når du skal ud at investere i ny bolig. Det skyldes en forholdsvis lav pris for lånet. Renten er minimal – typisk et godt stykke under et banklån – og dertil er der kun bidraget til realkreditinstituttet. Men hvad koster et realkreditlån alt i alt? Her giver vi dig et eksempel.
Værd at vide om realkreditlån
Et realkreditlån er et særligt lån, der kun kan optages i forbindelse med fast ejendom. Lånet optages over en forholdsvis lang periode – normalt mellem 20 og 30 år. Her betales der en fast rente samt et ekstra bidrag til instituttet, som gør lånet muligt. Overordnet set er realkreditlån en af de billigste former for lån, som du kan optage.
Der er visse regler at være opmærksom på i forbindelse med realkreditlån. Hvis du skal investere i ny ejendom og tager et realkreditlån, kan dette lån maksimalt udgøre 80% af boligens pris. Resten af beløbet skal du altså selv dække – eller også kan du supplere med et boliglån i banken.
Hvad koster et realkreditlån? Her er et eksempel
Priserne på et realkreditlån varierer. Som med alle andre lån er det renten, der er den primære udgift, og dermed også prisen. Renten er normalt lav ved realkreditlån. Faktisk er det muligt at få en rente mellem 2-4%. Og du kan optimere dit lån således at det kommer til at koste mindst muligt i længden: For eksempel ved et lån med afdrag, som betales over en længere årrække.
Vi kan tage eksempel i et lån på 2 millioner kroner, hvilket er ganske almindeligt. Det billigste lån på markedet vil koste 5.897 kroner om måneden efter skat. Det vil altså blive til 121.434 kroner samlet over en periode på 10 år. Eksemplet kommer fra MyBanker, der har taget udgangspunkt i Handelsbankens angivne priser fra september 2018. Andre udbydere er fx. Realkredit Danmark.
Du kan forlænge eller forkorte lånets tid og det vil også have indflydelse på prisen. Et lån der løber over 10 år vil typisk være billigere samlet, men et lån der løber over 30 år føles – for manges vedkommende – mere overskueligt at skulle tilbagebetale.
Et lån på 1 million kroner vil naturligvis være billigere at tilbagebetale. Der findes mange beregnere, som du selv kan bruge, og hvor du kan indtaste dine oplysninger og ønsker. Alternativt kan du også henvende dig direkte til et realkreditinstitut og få et tilbud.
Banklån ved siden af realkreditlån
Mange som køber fast ejendom får brug for et boliglån i banken ved siden af realkreditlånet. Realkreditlånet kan nemlig maksimalt udgøre 80% af handlen.
Et banklån har til sammenligning en højere rente. Men hvis det udgør en mindre procentdel vil det ofte være en naturligt mindre udgift. Banklånet kan ligeledes løbe over en lang årrække hvis du ønsker det, men det kan også tilbagebetales på kortere tid, hvilket mange er begyndt at vælge.
Realkreditlån kan kun bruges til ejendom
Hvis du har planer om at låne penge til andet en ejendom, må du låne penge et andet sted. Realkreditlån er den perfekte løsning, hvis du skal købe fast ejendom, som for eksempel et nyt hus. Desværre kan denne låntype ikke bruges til køb af bil eller andre ting. Her er det i stedet oplagt at benytte din bank eller en anden låneudbyder. Der findes nemlig mange typer af lån, som du kan optage. En af de mest populære er et forbrugslån, som i teorien kan bruges til lige det du har brug for.