Hvad koster en slamsugning?

Når der er tegn på et forstoppet kloaksystem, så kan det være løsningen at få en slamsuger forbi matriklen, for at få klaret problemet én gang for alle. Men hvad koster det egentlig at få en slamsuger forbi?

Når proppen stopper kloaksystemet, så få din kloakmester til at vurdere opgaven

Et stoppet kloaksystem kan være vildt frustrerende fordi der er så meget vi bruger kloaksystemet til hver dag, som vi måske ikke lige husker på, når der ikke er nogen problemer med noget. Men når problemerne begynder at opstå, så får vi som regel en lille varsling. Det kan f.eks. være et stoppet toilet eller vask, opstigning af vand fra afløb når du bader eller lignende.

En slamsuger kan med maskineri sørge for at løsne op for de propper der måtte sidde i systemet og blokere for vandet. Nogle gange er der tale om fedtpropper som let kan komme i husholdningen, hvis man ikke er meget opmærksom på at passe her. Andre gange er det svært at sige hvad og hvem der forårsager en prop i systemet, fordi man måske bor i et helt lejlighedskompleks.

Uanset hvad, så er et kloaksystem med propper et ubrugeligt kloaksystem og det kan derfor være nødvendigt at få den lokale kloakmester forbi for at se på problemet. Det er nemlig ikke altid at en slamsuger vil være løsningen.

Prisen på en spulevogn er lavere end på en slamsuger

Når du får en kloakmester ud for at se på dit problem med kloaksystemet, vil der først blive foretaget en inspektion af kloakrørene. Den bedste metode for en kloakmester at anvende er at gøre brug af udstyr der kan klare en TV-inspektion. På denne måde kan der direkte findes frem til nøjagtigt der hvor problemet opstår og der kan herefter vurderes om der skal suges eller spules propper væk.

Selve besøget for en slamsuger koster dig ca. 1106,00 kroner pr. time. Det er den dyreste løsning på dit problem og det kan derfor godt betale sig først at tage et kig på årsagen til problemet med kloaksystemet, for hvis det ikke er en slamsuger der skal til, så er det jo skørt bare at antage.

Skal der i stedet spules hul i systemet, så kan du slippe med ca. 885,00 kroner. Disse priser er hvis du får en slamsuger eller en spulevogn forbi indenfor en normal arbejdstid. Situationen er lidt en anden, hvis du akut får behov for din kloakmesters hjælp, så det kan godt betale sig at være i god tid og se på de første tegn der viser sig, i forhold til et stoppet kloakrør.

Skriv et svar